Træf hos Erik Thyregod
Lørdag den 16. april (på dronningens fødselsdag) havde Erik Thyregod slået dørene op til Saab træf i Brædstrup. Der var kaffe og rundstykker allerede fra kl. 08.30. Det havde ikke mindre end 30 personer benyttet sig af.
Der var hurtigt trængsel på parkeringspladsen foran Eriks værksted. Som formiddagen skred frem, var der kommet 34 Saab'er til Brædstrup. I Brædstrup er der vejarbejde i byen og Nygade var gennemfartsvej for en del af byen, så de der kom forbi Eriks værksted fik en masse Saab'er at se. 
Efter vi havde fået kaffe, kunne vi gå rundt og se værkstedet, udstillingshallen og hans butik. Mange benyttede lejligheden til at købe lidt reservedele til specialpris. Der var en hyggelig atmosfære og en livlig snak dagen igennem.
|
|

- Erik Thyregod fortalte om hans mange år som Saab-forhandler, ligeledes om de mange fine biler, som han havde i sin udstilling.
Vores kasserer John H. Rasmussen benyttede lejligheden til at tage det første nummer af vores blad i 2005 med derned, så vi kunne hjælpe ham med at putte det i kuverter sammen ned en folder fra Sydbank. Fint tænkt og kluppen sparede portoen til de 65 personer, der var mødt frem. 
Mange havde kørt langt for at komme til Brædstrup den lørdag formiddag. Jens Kongsvang og Jacob Jensen havde taget turen fra Birkerød, og kørte i Jens og Trine's "nye" 900 T16 Cab importeret fra Californien i den flotte røde Farve.
Tak til Erik Thyregod for at vi måtte komme og se din forretning.
Fra Saabklub-bladet 9'eren juni 2005 - nr. 2 - 13. årgang
|